logo
image 01
image 02
image 03
NYHED!

Grønningen 11, 1. th, 7200 Grindsted

Eftertragtet og indflytningsklar 4-værelses lejlighed på 100 m2

På Grønningen 11, 1. th. får I en sjældent udbudt lejlighed med masser af plads, en god planløsning og et flot IKEA-køkken fra 2023. Læs meget mere nedenfor.

Velkommen indenfor
På Grønningen 11, 1. th. venter en særdeles attraktiv lejlighed på hele 100 m² – en størrelse, der ikke hænger på træerne på Grønningen. Hertil får I en lukket altan på 9 m² samt eget kælderrum på 5 m². Med tre gode værelser, store opholdsrum og en rigtig fin planløsning er her plads til både familien, parret med behov for ekstra værelser eller jer, der drømmer om at investere i en lejlighed.

Allerede i entréen bliver I mødt af lejlighedens originale parketgulve, spots i loftet og en praktisk garderobe, som er diskret gemt væk bag en skabslåge. Herfra åbner boligen sig op mod den store og rummelige stue, hvor der i dag er gulvtæppe, men hvor det originale parketgulv gemmer sig nedenunder. Stuen giver masser af muligheder for at indrette med både sofaområde og hyggelige opholdszoner. I naturlig forlængelse af stuen ligger det flotte IKEA-køkken fra 2023. Her er god plads til madlavningen såvel som en hyggelig spiseplads, og fra køkkenet er der direkte udgang til den lukkede altan. Altanen er ligeledes opdateret i 2023 med flotte klinker i grålige nuancer og fungerer som et skønt ekstra opholdsrum. Herfra kan I nyde en fantastisk udsigt ud over de grønne fællesarealer.

I lejlighedens anden ende finder I værelsesafdelingen. Soveværelset er rummeligt og indrettet med eget walk-in closet samt det flotte parketgulv. Dertil kommer yderligere to gode værelser, hvoraf det ene har indbyggede skabe og gulvtæppe, mens det andet er lidt mindre, men stadig har en rigtig anvendelig størrelse. Fordelingsgangen byder desuden på yderligere indbyggede skabe, så opbevaringsplads er masser af.

Badeværelset fremstår lyst og pænt med hvide klinker, bruseniche, spots i loftet og egen vaskesøjle – endnu en praktisk detalje, der gør hverdagen lidt nemmere.

Grønne fællesarealer og en god ejerforening
Lejlighedskomplekset er en god og sund ejerforening, som er omgivet af fine og grønne fællesarealer, der skaber en rolig og behagelig atmosfære omkring ejendommen. Her er der god plads til at nyde udelivet, og på området findes blandt andet borde- og bænkesæt samt sandkasse til de mindste. Til ejendommen er der desuden gode fællesfaciliteter, herunder vaskerum, tørrerum og cykelkælder samt mulighed for praktisk opbevaring i kælderen.

Centralt i Grindsted
Grønningen 11 har en meget central beliggenhed i Grindsted, hvor både natur, indkøb, skole og byliv findes inden for kort gåafstand. Ikke langt fra ejendommen finder du Tronsøen og de omkringliggende grønne områder, som indbyder til hyggelige gå- og løbeture. Samtidig er der kort afstand til Grindsted centrum med et godt udvalg af butikker, dagligvareforretninger, spisesteder og forskellige arrangementer.

For børnefamilien ligger både Vestre Skole og daginstitutionen Børnenes Univers et stenkast fra lejligheden. Arbejder du i Billund, er der desuden kun omkring 15 kilometer dertil.

Lyder Grønningen 11, 1. th. som noget for dig? Så lad os hjælpe dig med at BoGodt. Ring til os allerede i dag på telefon 92 90 72 00.


Økonomi
Pris
798.000 kr.
Udbetaling
40.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
4.422 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
3.592 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.035 kr.
Lucas Rosenhøj Tindbæk
Indehaver & Ejendomsmægler MDE
Nyeste

Når du udfylder formularen, godkender du samtidig at ejendomsmægler må kontakte dig.