Rugbjergvej 64, 6623 Vorbasse

Gennemrenoveret landejendom med over 5 HA jord, fyldt med charme, plads og muligheder, beliggende i smukke, grønne omgivelser mellem Vorbasse og Hovborg.

Velkommen til Rugbjergvej 64, en helt særlig ejendom, hvor man allerede fra første skridt over dørtærsklen får en wow-fornemmelse. Her emmer det af charme, kvalitet og gennemført stil, og det hele er pakket ind i masser af lys og en indbydende stemning. Drømmer I om livet på landet med højt til himlen, masser af plads og mulighed for både hobby og fællesskab, så læs meget mere om huset, grunden og området nedenfor.

Velkommen til 263 m2 bolig og 122 m2 garage og udhus
Ejendommen er opført i 1936 og råder over et samlet boligareal på hele 263 m², hvoraf 1. salen udgør 132 m². Derudover følger 122 m² garage og udhus med – og som en ekstra bonus er der etableret solcelleanlæg på ca. 100 m2 i 2015. Dette kombineret med luft til vand varmepumpe i huset, giver det ejendommen lave forbrugsomkostninger, som betyder, at ejendommen har fået et flot energimærke A2010.

Ejendommen byder på to indgange, både via en rummelig entré og et praktisk bryggers. Allerede i entréen mærker man den høje standard med smukke klinkegulve og spotlys i loftet – et udtryk der går igen i det stilrene HTH-køkken. Her får man et lyst og moderne rum med plads til at samle familien, og i åben forbindelse ligger husets store spise- og opholdsstue, hvor en hyggelig pillebrændeovn sætter stemningen. Stueetagen er gennemrenoveret med slebne gulve, nye indvendige døre og gulvvarme overalt – og den ene del af huset afslører sit oprindelige liv som stald: her er velvetlofter i bryggers, badeværelse og to store værelser, der tilføjer sjæl og karakter. Badeværelset er i særklasse med både karbad, stor bruseniche, væghængt toilet og spots i loftet – et luksuriøst og rummeligt rum, som emmer af wellness.

På 1. salen fortsætter oplevelsen. Her venter en stor og lys repos med spotlys og adgang til 1. salens fællesrum: en stue i særklasse med hele fire ovenlysvinduer, troldtektlofter og store vinduespartier, som bader rummet i dagslys. To gode værelser med indbyggede skabe og troldtektlofter ligger i forlængelse heraf, og i den modsatte ende findes endnu et stort rum, som enten kan danne rammen om husets femte og sjette værelse, et ekstra opholdsrum eller et kreativt hobbyrum. Dertil kommer et disponibelt rum med potentiale for etablering af ekstra toilet/bad.

Masser af muligheder i ekstra bygninger
På grunden finder I også en fantastisk gildesal/jagtstue – et stort og stemningsfuldt disponibelt rum (ikke registreret på BBR) med luft-til-luft varmepumpe, synlige bjælker, troldtektloft og egen bar. Rummet er indrettet over garage- og værkstedsbygningen og er oplagt til fester, familiesammenkomster eller som multirum for en aktiv familie.

Dertil kommer en rummelig garage/udhus med tre separate rum, som i dag kan anvendes til opbevaring og værksted – eller renoveres til hjemmekontor, erhverv eller noget helt tredje – måske dyrehold hvis I drømmer om det?

Smukke omgivelser, udeliv og udsigt så langt øjet rækker
Grunden på hele 50.045 m² indbyder til det helt store udeliv. Foran huset er anlagt en skøn træterrasse med kig til både æble- og pæretræer – tre af den ene slags og to af den anden. Omkring huset giver bøgehækken læ og privatliv, og haven fremstår som en grøn oase. Mod syd findes en stor fliseterrasse, og mod vest endnu en lækker træterrasse, hvor solens stråler kan nydes til langt ud på aftenen. Gårdspladsen er stor, men hyggelig at ankomme til og hele huset fremstår nymalet i hvid i 2024.

Uanset hvor man vender blikket, er der udsigt til grønne vidder og skov – den slags, man kun finder på landet. Er du jæger og drømmer du om at have din egen jagt på ejendommen? På Rugbjergvej er der rigelige jagtmuligheder med en grund over 5 HA i et godt jagtområde – her ses ofte både kronvildt og dåvildt. De omkringliggende skove og marker er ideelle for vildtet, og du kan nyde mange timers jagtoplevelser lige uden for døren. Matriklen ligger også i nærheden af Hovborg plantage, som er en af de steder i Danmark hvor man har det største bestand af kronvildt.

Idyllisk beliggenhed tæt på byliv
Ejendommen er idyllisk placeret i hjertet af den danske natur, med kort afstand til både Hovborg, Hejnsvig og Vorbasse. Vorbasse ligger kun 12 min. på cykel fra matriklen, og Hejnsvig er beliggende kun 9 minutter fra matriklen i bil. I begge byer finder du både indkøbsmuligheder, skole og børnehave. Skolebussen går også direkte, så børnene på egen hånd kan komme til og fra skole. Der er også flere indkøbsmuligheder og et rigt butiksliv i Grindsted og Billund, alt sammen indenfor 15-20 minutter i bil. Desuden er der blot en køretur til lufthavnen i Billund på 20 minutter, og med under et kvarters kørsel til motorvejen er det let at komme omkring i bil uanset hvor du skal hen.

Skal denne charmerende landejendom være jeres nye hjem? Så kontakt os allerede i dag på tlf. 92907200 – vi glæder os til at vise jer rundt!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.