Bindeballevej 14, 7183 Randbøl

Charmerende hus på den mest fortryllende grund

Vi har fået æren af at præsentere Bindeballevej 14, hvor der gemmer sig en masse historie. Huset er opført i schweizerstil og har de fineste murstensdekorationer. Her er rammerne i orden med et godt murstenshus og den fineste, store grund, men hvor I har mulighed for at sætte jeres eget præg. Læs meget mere om huset nedenfor:

Velkommen indenfor - 140 m2 bolig
Du kan byde dine gæster velkommen i entreen, eller du kan tage bryggersindgangen, som er dejlig praktisk. I den pæne entre er der god plads til at hænge jakkerne og stille skoene. Herfra går du ind i den store stue, som har plads til flere sofaarrangementer. Lige på den anden side af sofastuen ligger spisetstuen, som er dejlig lys grundet de store vinduespartier ud mod haven. Og her har man den mest fortryllende udsigt at kunne kigge på imens middagene indtages. Der er også udgang til den overdækkede sydvendte terrasse og haven. I forlængelse af spisestuen ligger køkkenet, så hvis du drømmer om et stort køkken/alrum, så er rumfordelingen rigtig god. Fra køkkenet er der adgang til et praktisk viktualierrum og til husets bryggers med terrazzogulv. I denne afdeling er der også et badeværelse og et soveværelse. Badeværelset er små gul/grå-ternet fliser og badekar. Soveværelset er rummeligt nok til dobbeltseng og skabe, og der kommer godt med lys ind fra de to vinduespartier.

1. salen
Husets 1. sal ligger op til fri leg, med i alt 40 m2. I en del af 1. salen er der lavet loft til kip og dette kunne man med fordel også lave i den resterende del. I dag er 1. salen indrettet med to store værelser i hver sin gavlende og to mindre rum samt repos. Huset har fået skiftet alle vinduerne mod i 2009 (på nær 2 ovenlysvinduer på 1. salen) og i dag er der naturgas (fra år 2012) som varmekilde.

2.412 idyllisk naturgrund & 60 m2 værksted
Udvendigt venter jer en sand perle fordelt i to niveauer. Her er huset omgivet af buske, træer og smuk natur på hele 2.412 m2. Og så har I åen rendende igennem grunden, for enden af haven. Det er en oase uden lige. Skråningen efter åren hører også med til grunden. Haven er privat og meget charmerende med terrasse og have i øverste niveau, hvor det nederste niveau ligger ned til åen. Der er store smukke træer rundt om grunden, som er helt magisk og fortryllende at kigge på.
Til ejendommen hører desuden et værksted/udhus på 60 m2 der giver ekstra opbevaringsplads, eller mulighed for et stort værksted.

Fantastisk område
Vi er nød til at starte med naturen når vi er i Randbøldal. Der er skov og ruter stort set overalt som ligger op til både gå-, cykel -og mountainbiketure. Har du hund, ligger der også en hundeskov i byen. Det er også et lille hyggeligt nærmiljø at bo i. Her er der altid en nabo der står klar til at hjælpe. Senest er der kommet et nyt mødested, hvor der afholdes en masse forskellige arrangementer, bl.a. julehygge, loppemarked og dejlige dage sammen med god mad og godt samvær.
Hvis du skal have et bid mad, så er Randbøldal camping beliggende kun 450 m. fra huset. Her kan du både få et godt måltid mad, samtidig med at børnene har en fest med de mange aktiviteter campingpladsen tilbyder og som må anvendes af byens børn. Derudover er der flere legepladser. Har du børn, ligger Skov og Idrætsinstitutionen 'Bøllen' kun godt 950 m. fra matriklen, hvor der er både børnehave og integreret vuggestue. Når børnene skal i skole (0-9 klasse), ligger Firhøjeskolen blot 4,5 km. eller 7 minutter i bil fra matriklen. Skolebussen kører gennem Randbøldal, så børnene kan komme sikkert og nemt i skole. Aktiviteter og seværdigheder er der også en masse af, bl.a. museum, med et udendørs vandeksperimentarium, udstillinger og du kan også få en is en sommeraften. Og ikke nok med det, så ligger den kendte Bindeballe købmandsgård også i området, kun 5-6 minutters kørsel fra Bindeballevej 14. Her er også et museum at udforske og lækre specialiteter at tage med hjem.
Og udover den smukke natur, det gode nærmiljø og alle seværdighederne, så ligger Randbøldal også helt centralt i smørhullet mellem Vejle, Kolding og Billund. I bil er der kun 14 min. til Billund, 20 min. til vejle og 35 min. til Kolding. Skal du handle ind, ligger Dagli'Brugsen i Vandel kun 7 min. fra matriklen. Her finder du også pølsevogn, pizzasted, frisør og meget mere. I samme afstand finder du Nørup, så ligeledes har både indkøbsmuligheder, kirke mv.

Vi vil elske at vise dig huset, grunden og området. Lad os hjælpe dig med at BoGodt. Giv os et kald allerede i dag på tlf. 92 90 72 00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.