Søger du et hjem med plads til hele familien? Så tag et kig her! På Bindeballevej 26 får du hele 6 værelser, to badeværelser, et stort køkken/alrum og hele to stuer. Dertil får du den mest fortryllende have og ikke mindst beliggenhed med skoven som nærmeste nabo. Læs meget mere nedenfor.
Velkommen indenfor til 250 m2
Huset er oprindeligt opført i 1972, men fik i 2016 en gennemgribende modernisering med en ny, imponerende førstesal. Her får du hele 250 m2 bolig, fordelt på 150 m2 i stueplan og 100 m2 på førstesalen, hvilket sikrer masser af plads til hele familien. I 2007 skiftes vinduerne i stueplan, mens vinduer på førstesalen og taget er fra 2016.
Man træder ind i et rummeligt bryggers med skydelåger, masser af opbevaringsplads og vaskefaciliteter i arbejdshøjde. Inventaret er fra 2013, mens gulvet er fra 2014. Herfra er der adgang til et imponerende køkken/alrum som blev renoveret i år 2013-2014, hvor der er masser af plads til et stort spisebord og hyggelige familiestunder. Alrummet har spots i loftet, hvor loftet også er skiftet og gulvet er fra 2013, hvilket tilføjer et stilfuldt og moderne udtryk. I forlængelse af køkken/alrummet finder man den lyse, store stue med spots i loftet og direkte udgang til en overdækket terrasse et magisk uderum, som man drages af. Stueplan rummer desuden tre gode værelser med indbyggede skabe samt to badeværelser. Det store badeværelse er indrettet med gulvvarme, sorte klinker, dobbeltvask, væghængt toilet, bruseniche og loftspots. Det andet badeværelse har ligeledes væghængt toilet, bruseniche og moderne klinker i mørke nuancer.
Trappeopgangen til førstesalen er lyst og rummelig, med sit store vinduesparti, der sikrer et fantastisk naturligt lysindfald. På førstesalen, som blev tilføjet i 2016, er der virkelig ikke gået på kompromis med noget. Her finder man en stor, åben stue med synlige bjælker, spots og en smart løsning med indbygget opbevaring i skunken. Fra stuen er der udgang til en dejlig sydvendt altan, hvorfra man kan nyde den naturskønne udsigt. Derudover rummer førstesalen tre store værelser, alle med spots og store vinduespartier. Særligt det ene værelse imponerer med et speciallavet panoramavindue, der tilbyder en enestående udsigt til skoven.
En stor fortryllende grund
Grunden på 1.029 m2 er en sand perle, hvor hver en krog er gennemtænkt. Huset er beklædt med vedligeholdelsesfri Hardieplank, som sikre, at huset har mindre vedligehold. Til ejendommen hører en carport inkl. værksted og redskabsrum på hele 64 m2 med troldtektloft og spots. Her kan du både lave et fedt hobbyrum, have værksted eller noget helt tredje.
Haven er et idyllisk udeareal, hvor de dejligste hyggekroge indbyder til ro og afslapning. Alt er renoveret, så haven kan nydes uden at kræve meget vedligehold. Her findes en variation af smukke græssorter, to smukke klatrehortensiaer, en sommerfuglebusk, et stort og frugtgivende æbletræ samt tre store rododendronbuske. Haven er også omgivet af store buske, hvilket skaber en privat oase.
Udover den overdækkede terrasse med direkte adgang fra stuen findes også en hyggelig fliseterrasse med urtekasser, hvor man kan dyrke egne krydderurter. Derudover er der beplantet med hvidvinsplanter og klatrende vin, som tilføjer en romantisk og frodig stemning til haven.
Området
Randbøldal er i den grad kendt for dens smukke natur og Bindeballevej 26 ligger lige midt i den. Der er skov og ruter stort set overalt som ligger op til både gå-, cykel -og mountainbiketure. Har du hund, ligger der også en hundeskov i byen. Men Randbøldal er ikke kun natursmukt. Det er også et lille hyggeligt nærmiljø at bo i, hvor der afholdes en masse forskellige arrangementer, bl.a. julehygge, loppemarked og dejlige dage sammen med god mad og godt samvær. Senest er der kommet et badelaug, hvor der er både sauna og et bassin til at dyppe sig i.
Hvis du skal have et bid mad, så er Randbøldal camping beliggende kun 550 m. fra huset, eller blot få hundrede meter via. skovens smukke stier, hvor både store og små kan få en god aften. Her kan du få et godt måltid mad og samtidig kan børnene have en fest med de mange aktiviteter campingpladsen tilbyder. Og legepladser er der nok af både på campingpladsen og spredt rundt i Randbøldal.
Har du børn, ligger Skov og Idrætsinstitutionen Bøllen kun godt 1 km. fra matriklen. Her er både børnehave og integreret vuggestue, som har børn i alderen 0-6 år. Når børnene skal i skole, ligger Firehøjeskolen blot 4,6 km. eller 7 minutter i bil fra matriklen. Skolen har op til 9. klasse og samarbejder med Bøllen om en god overgang fra børnehave til skole. Skolebussen kører gennem Randbøldal, lige ude foran huset, så børnene kan komme sikkert og nemt i skole.
Aktiviteter og seværdigheder er der også: blot 600 m. fra huset ligger Randbøldal museum, med et udendørs vandeksperimentarium, udstillinger og du kan også få en is en sommeraften. Og ikke nok med det, så ligger den kendte Bindeballe købmandsgård også i området, kun 5 minutters kørsel fra Bindeballevej 26. Her er endnu et museum at udforske og lækre specialiteter at tage med hjem.
Randbøldal ligger helt centralt i smørhullet mellem Vejle, Kolding og Billund. I bil er der kun 14 min. til Billund, 24 min. til Vejle og 35 min. til Kolding. Skal du handle ind, ligger DagliBrugsen i Vandel kun 8 min. fra matriklen, hvor du også finder flere pølsevogn, pizzasted, frisør og meget mere. I samme afstand finder du Nørup, så ligeledes har både indkøbsmuligheder, kirke og meget mere.
Lyder det interessant? Vi er sikker på at du vil komme til at BoGodt her på Bindeballevej 26. Giv et kald på tlf. 92 90 72 00 eller skriv til os på info@bogodtmaegleren.dk
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.