Rodalvej 6, 7183 Randbøl

Charmerende hus i smukke Randbøldal

Vi har fået æren af at kunne præsentere Rodalvej 6, hvor der gemmer sig en masse charme.  Huset præsenterer sig allerede flot når man ankommer til det med sit smukke bindingsværk og her er masser af muligheder med hele 170 m2 fordelt over bolig samt god kælder. Læs meget nedenfor:

Velkommen indenfor
Velkommen til Rodalvej 6: et charmerende bindingsværkshus fra 1877, som byder på 120 m² boligareal, 50 m² funktionel kælder samt et ekstra loftrum på ca. 15 m², som, selvom det ikke er registreret som beboelse, tilføre et skønt ekstra rum til huset.

Allerede ved ankomsten bliver du budt velkommen i den lyse kælder, som indeholder en rummelig entre og et stort disponibelt rum, ideelt som et hobbyrum. Kælderen rummer også et stort værksted/opbevaringsrum i forlængelse heraf med egen indgang fra vejen.

På den høje stueplan finder du først et lyst og hyggeligt kontor med udsigt til åen og de omkringliggende træer – en skøn plads til hjemmearbejde eller kreative sysler. En stor fordelingsgang med charmerende synlige bjælker og flot parketgulv leder dig videre til boligens øvrige rum. Badeværelset er holdt i lyse nuancer og med bruseniche. Stuen er hjemmets hjerte, et stort og hyggeligt opholdsrum med parketgulv, synlige bjælker og en betagende udsigt ud over det grønne område og åen. Drømmer du om et åbent køkken/alrum, er der rig mulighed for det, da køkkenet ligger lige på den anden side af væggen. Køkkenet er rummeligt med spiseplads og praktiske klinker på gulvet. Fra køkkenet er der adgang til et stort soveværelse med samme betagende udsigt til de grønne omgivelser og åen, samt parket på gulvet. Fra bryggerset, som også er praktisk indrettet, er der udgang til gårdhaven/baggården, hvor hyggelige sommeraftener kan nydes i private omgivelser.

Førstesalen, som ikke er registreret som bolig, rummer en lille repos og et stort rum med plankegulv. Herfra er der adgang til loftrummet, som kan udnyttes efter behov.

En charmerende grund
Ejendommen er beliggende på en 864 m² stor grund, der emmer af charme og muligheder. Grunden er delt op i tre niveauer, der tilsammen skaber et spændende og dynamisk udemiljø. Det første niveau nås via trapper og byder på en skøn overdækket terrasse – det perfekte sted til morgenkaffen eller en hyggelig grillaften. På det næste niveau findes en skråning med brombærbuske og et blommetræ. Her kan også laves den hyggeligste urtehave. Der er rig mulighed for at skabe flere hyggelige terrasseområder, hvorfra den vidunderlige udsigt kan nydes. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan haven kan udnyttes – fra solrige lækroge til små blomstrende oaser.

Forhaven er anlagt med smukke brosten, der passer perfekt til husets bindingsværkscharme. Fra siden af huset fører trapper dig op til baghaven, hvilket skaber en fin sammenhæng.

Huset er desuden udstyret med både genvexanlæg og varmepumpe, som sikrer et sundt indeklima og energieffektiv opvarmning året rundt. Derudover er loftet efterisoleret med mellem 300-350 mm isolering, hvilket bidrager til en lavere varmeregning.

Fantastisk område
Vi starter med naturen når vi beskriver Randbøldal. Der er skov og ruter stort set overalt som ligger op til både gå-, cykel -og mountainbiketure. Har du hund, ligger der også en hundeskov i byen. Hvis du skal have et bid mad, så er Randbøldal camping beliggende kun 550 m. fra huset. Her kan du både få et godt måltid mad, samtidig med at børnene har en fest med de mange aktiviteter campingpladsen tilbyder og som må anvendes af byens børn. Derudover er der flere legepladser.

Har du børn, ligger Skov og Idrætsinstitutionen ’Bøllen’ kun godt 1,3 km. fra matriklen, hvor der er både børnehave og integreret vuggestue. Når børnene skal i skole (0-9 klasse), ligger Firhøjeskolen blot 4 km. eller 6 minutter i bil fra matriklen. Skolebussen kører gennem Randbøldal, så børnene kan komme sikkert og nemt i skole.

Aktiviteter og seværdigheder er der også en masse af, bl.a. museum, med et udendørs vandeksperimentarium, udstillinger og du kan også få en is en sommeraften. Og ikke nok med det, så ligger den kendte Bindeballe købmandsgård også i området, kun 6-7 minutters kørsel fra huset. Her er også et museum at udforske og lækre specialiteter at tage med hjem. Og udover den smukke natur, det gode nærmiljø og alle seværdighederne, så ligger Randbøldal også helt centralt i smørhullet mellem Vejle, Kolding og Billund. I bil er der kun 15 min. til Billund, 20 min. til Vejle og knap 35 min. til Kolding. Skal du handle ind, ligger Dagli’Brugsen i Vandel kun 5 km. fra matriklen. Her finder du også pølsevogn, pizzasted, frisør og meget mere. I samme afstand finder du Nørup, så ligeledes har både indkøbsmuligheder, kirke mv.

Randbøldal er også et lille hyggeligt nærmiljø at bo i. Her er der altid en nabo der står klar til at hjælpe. Senest er der kommet et nyt mødested, hvor der afholdes en masse forskellige arrangementer, bl.a. julehygge, loppemarked og dejlige dage sammen med god mad og godt samvær.

Alt i alt får du her en helt unik bolig med masser af charme, skøn beliggenhed og uanede muligheder – perfekt for dig, der drømmer om at bo i idylliske omgivelser. Giv os et kald allerede i dag på tlf. 92 90 72 00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.