Hvis du søger et moderne hjem med plads til hele familien, med store, lyse opholdsrum, en dejlig have og en central beliggenhed, så skal du kigge nærmere på Primulavej 27! Denne indflytningsklare villa, der ligger på en stille villavej i Grindsted, er blevet fuldstændig renoveret indvendig i 2022/2023. Læs meget mere om huset, haven og området nedenfor:
Renoveret bolig på 166 m2
Villaen byder på 166 veludnyttede kvadratmeter, hvor stort set alt er blevet renoveret med fokus på både funktionalitet og æstetik. Alle gulve er blevet udskiftet, og de nye gulve skaber en flot rød tråd gennem hele boligen. Væggene er nymalede, og den gennemgående stil afspejler den moderne renovering, der har fundet sted i hele huset.
Du bydes velkommen i huset entre med et stort ovenlysvindue, som giver det fineste lysindfald. Væggene er beklædt med stilrene træpaneler og der er lavet den hyggeligste siddeplads. På gulvet er der praktiske lyse klinker. Fra entreen kan du gå videre ind i husets bryggers. På den måde behøves sko og jakker ikke fylde i entreen, men kan gemmes væk i det praktiske bryggers. Og udover at være praktisk, så er bryggerset også meget smukt med beige fronter, smuk bordplade i træmønster og ikke mindst godt med skabs- og bordplads samt håndvask.
Husets hjerterum er i den ene ende, hvor du får et moderne køkken-alrummet, der indbyder til madlavning og samvær med familie og venner. Her er der ikke sparet på noget. Du får både et stilrent design krydret med lidt luksus i form af bl.a. indbygget vinkøleskab. Fra alrummet er der adgang til den solrige terrasse, som ligger op til mange dejlige sommeraftner. Den åbne planløsning giver et fantastisk lysindfald, og de store vinduespartier mod syd og vest sikrer lyse og behagelige opholdsrum. I forlængelse af spisestuen fortsætter sofastuen, hvor er god plads til den store flydersofa og evt. et legehjørne til ungerne. På gulvet ligger det smukke sildebensgulv.
Huset er udstyret med hele to badeværelser, i hver sin ende af huset. Det store badeværelse emmer af wellness, med brunlige nuancer, sildebensgulv i bruseren, dugfri spejle og en halv glasvæg. Her er messingdetaljer, væghængt toilet og spots i loftet. Her bliver man altså lidt længere, fordi der er så dejlig en stemning og atmosfære! Husets andet badeværelse er også flot renoveret med mørke klinker, hvide vægge, glasvæg og bruseniche.
Huset har 4 gode værelser, hvor du kan lave en forældre- og en børneafdeling. I den ene ende af huset ligger tre værelser og i den anden ende ligger et værelse med tilhørende badeværelse, som gør det oplagt til forældreafdeling. Har du brug for et værelse mere, er værelset også stort nok til at det kan deles op i to, som kan blive husets 5. værelse.
Stor og ugenert have på 934 m2 med hyggeligt terrasseområde
Villaen ligger på den helt rigtige side, på en stor grund, hvor du kan nyde udendørslivet i en privat og ugenert have. Haven er udsigten ud fra husets køkkenalrum, så her kan man snakke om at huset er velplaceret og med en grund på den helt rigtige side af vejen i forhold til solen. Der er anlagt to terrasser, én sydvendt og én vestvendt, så du kan følge solen hele dagen. Haveområdet er ideelt til både afslapning og leg, og den velholdte græsplæne giver mulighed for at skabe din egen udendørs oase.
Udover den ugeneret have har du også et hobbyrum med klinker, der kan bruges til alt fra værksted til opbevaring, samt et praktisk redskabsrum. Der er desuden god plads til parkering i indkørslen.
Roligt, centralt og børnevenligt område
Primulavej 27 er beliggende på en yderst attraktiv beliggenhed i Grindsted. Du kan både få lov til at være naturmenneske og bymenneske, fordi her får du det hele indenfor gåafstand.
Et stenkast fra matriklen ligger Grindsted Å og Engsøen, som er fortryllende med sine smukke ruter omkring vand og i grønne omgivelser.
Kun godt 1 km. fra matriklen finder du flere indkøbsmuligheder, herunder både Lidl, Netto, Rema1000 og Kvickly. Der er også butikker og spisesteder og ikke mindst et godt byliv med forskellige arrangementer.
Har du skolebørn, er der også kun 1 km. til Vestre skole og har du yngre børn ligger institutionen Børnenes Univers i ca. samme afstand. Arbejder du i nabobyen Billund, ligger den kun 14 km. fra matriklen.
Lyder huset som noget for dig, så lad os hjælpe dig med at BoGodt. Giv os et kald allerede i dag på tlf. 92 90 72 00 og lad os vise dig Primulavej 27 og det smukke område huset er beliggende i.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.