Solsortvej 1, 7200 Grindsted

Velindrettet 1-plans villa på 123 m2 centralt placeret i Grindsted midtby, med nyt tag fra 2005.

Ja, her får du ikke kun et hjem med gode anvendelige kvadratmeter - du får også et hjem som er beliggende kun et stenkast fra indkøb, butikker og skole! Læs meget mere om huset nedenfor. Huset har udover nyere tag fra 2005, fået skiftet flere af vinduerne samme år.

Velkommen indenfor: 92 m2 bolig og 31 ekstra m2
Huset er indrettet med to indgange, hvor den ene kan fungere som et bryggers og den anden var tiltænkt som den pæne indgang. Husets bryggers-indgang er en del af de 31 m2 som i dag er registreret som udhus. Her er, udover indgangen, et mindre rum i forlængelse af, samt et vaskerum og viktualierrum. Fra denne del af huset er der adgang til køkkenet, som er af ældre dato, men med fin spiseplads. Stuen ligger lige inde på den anden side, som betyder, at der er mulighed for at lave et stort lækkert køkken/alrum i forlængelse af en sofastue. Mange af kvadratmeterne er placeret i stuen, så der er rig mulighed for at lave både en stor spisestue og en sofastue. Fra stuerne er der adgang til en hyggelig udestue med kig ud på det smukke magnoliatræ og den store rododendronbusk. Udestuen har et nyere tag og her er der udgang til en fliseterrasse, som ligger op til hyggelige sommerdage. I den anden ende af huset har vi en fordelingsgang, hvor der er adgang til 2 værelser og et badeværelse. På badeværelset er der de fineste blå fliser på væggene, som står stilrent og moderne til det lyse klinkegulv. Her er bruseniche og vindue til udluftning. Soveværelset er med god mulighed for indretning med skabe og en stor dobbeltseng. Det sidste værelse er helt perfekt til både børneværelse og kontor. Der er også mulighed for at genskabe det tredje værelse, som huset oprindeligt er opført med.

Til huset medfølger en garage på 21 m2, hvor der er skabe til opbevaring eller værksted.

779 m2 beplantede grund:
Grunden, som huset er placeret på, er den perfekte kombination af overskuelig og hyggelig. Den er anlagt med beplantninger, som både skaber privatliv ud mod vejen og en skøn atmosfære i haven. I haven finder du både lyng, rododendronbusk, et smukt magnoliatræ, japansk kirsebærtræ og to hasselnøddetræer. Derudover er der græs, som gør den nem at holde. I haven er der god plads til at skabe hygge for både voksne, men der er også god plads til at lave gode legeområder til de små. Der er en dejlig solrig terrasse, som er privat grundet den store rododendronbusk og det smukke magnoliatræ. Forhaven pryder også med træer og buske, som skaber en hyggelig stemning når man ankommer til huset.

Området:
Solsortvej 1 er beliggende på en yderst attraktiv beliggenhed i Grindsted. Du kan både få lov til at være naturmenneske og bymenneske, fordi her får du det hele indenfor gåafstand. Kun få hundrede meter fra matriklen ligger Tronsøen med den fineste sø og flotteste natur. Kun 550 m. fra matriklen finder du indkøb, herunder både Lidl, Netto, Rema1000 og Kvickly. Der er også butikker og spisesteder og ikke mindst et godt byliv med forskellige arrangementer.
Har du skolebørn, er der kun 400 m. til Vestre skole og har du yngre børn ligger institutionen Børnenes Univers kun 900 m. herfra. Arbejder du i nabobyen Billund, ligger den kun 14 km. fra matriklen.

Lyder huset som noget for dig, så lad os hjælpe dig med at BoGodt. Giv os et kald allerede i dag på tlf. 92 90 72 00 og lad os vise dig Solsortvej 1 og det centrale område huset er beliggende i.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.