Søndergade 4, 7250 Hejnsvig

Indflytningsklar familievilla med 222 m², skøn planløsning og central beliggenhed i Hejnsvig

Velholdt, rummelig og perfekt til familielivet. Søndergade 4 er en villa, der forener kvalitet, funktion og hjemlighed. Med sine 222 m² fordelt over to etager, en nem have, solceller og tag fra 2016, står huset fuldstændig indflytningsklart og klar til at danne ramme om jeres næste kapitel.

Læs meget mere om huset, planløsningen og området nedenfor.

Velkommen indenfor: 222 m² i to plan

Stueplanen åbner sig med en rummelig entré, som straks giver en følelse af plads og overskuelighed – perfekt til børnefamilien. Her er god skabsplads, flotte panelvægge, flotte røde klinker, højt til loftet og en charmerende 90’er-bue, der leder videre til et stort opbevaringsrum, som i dag anvendt som vaskerum. Fra entréen er der også direkte adgang til den sydvendte overdækkede terrasse.

I forlængelse af entréen bliver man også mødt af husets første værelse med kig til haven – oplagt som hjemmekontor, hobbyrum eller gæsteværelse.

Husets hjerte finder man i det store køkken-alrum, renoveret i 2011, hvor der er god skabs- og bordplads, spiseplads og masser af lys. Et hyggeligt og funktionelt køkken, med plads til familien kan samles omkring hverdagsmåltiderne. I forlængelse heraf findes en lille kælder/viktualierum samt adgang til toilet og bad.

Spisestuen og stuen hænger naturligt sammen og indbyder til både hverdag og gæstebesøg. Det lyse trægulv, brændeovnen og de store vinduespartier skaber en varm og rolig stemning. Her er plads til både et langt spisebord og en flydersofa, det perfekte sted til at lande efter en lang dag.

Lad os hoppe videre til 1. salen.

1.salen rummer en imponerende og stor opholdsstue med fire Velux-vinduer og et fantastisk lysindfald. Et oplagt multirum til leg, afslapning eller hjemmearbejde. Derudover er her fire værelser fordelt med naturlig opdeling til henholdsvis forældre- og børneafdeling. Forældresoveværelset har udsigt til haven, mens børneværelserne byder på synlige bjælker og loft til kip i to af dem.

Badeværelset på 1. sal er rummeligt, med bruseniche og spots. Præcis som man ønsker det i en moderne familievilla.

God garage og overskuelig have

Til huset hører en muret garage med god plads til både bil, opbevaring og eventuelt værksted. Haven er nem at holde og perfekt til boldspil og udeliv. Med en stor troldhassel og et stort grønt areal, får børnene masser af plads til leg, og haven kræver kun minimalt vedligehold.

Central beliggenhed midt i Hejnsvig

Søndergade 4 ligger på en fredelig og central placering i Hejnsvig. Her har I både børnehave og Hejnsvig Skole inden for blot 450 meter, en tryg og bekvem hverdag for børnefamilien. Indkøb kan klares i Dagli’Brugsen kun 300 meter væk, og der er gode transportmuligheder til både Billund og Grindsted, som nås på under 10 minutter i bil. Lufthavnen i Billund ligger blot 14 minutter væk, og motorvejen nås inden for et 20 minutter, både til syd- og nordgående retning.

For naturelskere ligger Grene Sande og Gyttegård Golfbane blot fem minutter væk – oplagt til både hverdagspusterum og weekendudflugter. Derudover er der anlagt nye cykelstier gennem naturskønne områder, som går hele vejen direkte fra Hejnsvig til både Billund og Grindsted.

Hejnsvig byder desuden på et aktivt foreningsliv med bl.a. spejder, motionscenter, gymnastikforening, forsamlingshus, kirke og plejecenter. Alt sammen med til at skabe et stærkt lokalsamfund med masser af liv og sammenhold.

Skal Søndergade 4 være jeres næste hjem? Så lad os hjælpe jer med at BoGodt – ring allerede i dag på tlf. 92 90 72 00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.