Søndergade 1, 7250 Hejnsvig

Skab dit drømmehjem centralt i Hejnsvig

Her på adressen får du nogle fantastiske rammer til at skabe lige præcis det hjem du går og drømmer om. Du får en fin toplans rødstensvilla med en rigtig god planløsning. Her er mulighed for at lave et stort køkken/alrum og hertil er der i forvejen 4 værelser og to toiletter. Huset har kvalitetsvinduer og døre i mahogni fra 2000 og energimærket er et meget fornuftigt energimærke C. Læs meget mere om huset, grunden og området nedenfor.

Velkommen indenfor: 134 m2
Velkommen til dette velindrettede hus, der byder på 134 m2 bolig fordelt på to plan med et væld af muligheder for at skabe dit drømmehjem. På stueplan mødes du af et køkken med spiseplads, der er forbundet med et praktisk viktualierum. Herfra er der nem adgang til en dejlig spisestue, beliggende lige på den anden side af køkkenet. Dette giver mulighed for at etablere det fedeste køkken/alrum, med et stort køkken og en spisestue, med plads til både familie og venner til en hyggelig middag. Derudover finder du to ekstra rum, der kan anvendes som enten stuer, værelser eller kontor alt efter dine behov.

Et af husets store plusser er det rummelige badeværelse på stueplan, der har en rigtig god størrelse og er særlig velholdt. Rummet har brus og både udsuger og et vindue som sikrer god udluftning. Et praktisk og eftertragtet træk ved huset er, at der findes et toilet på begge etager. På første sal findes der, ud over et toilet, også 3 gode værelser, så der er god plads til hele familien. Det ene værelse har indbyggede skabe med masser af opbevaringsplads.

Udhus på 45 m2 og garage på 17 m2
Huset rummer desuden et udhus på 45 m², som byder på en lang række muligheder for opbevaring, bryggers, værksted eller hobbyrum – alt efter dine ønsker og behov. Til dette hører en garage på 17 m², der sikrer plads til bilen eller mulighed for ekstra opbevaring eller projekter.

579 m2 grund
Huset er beliggende på en rolig vej, samtidig med at vi er centralt placeret i Hejnsvig. Den mindre grund på 579 m² er indhegnet af et flot galvaniseret stålhegn med galvaniserede gabioner (pæle) fyldt med kampesten - et kvalitetspræg, der ikke blot skaber et fedt udtryk fra vejen, men også indhegner grunden på bedste vis. Haven rummer mange spændende planter og et rigt fugleliv, den står i dag en smule vild, men med en trimning heraf er potentialet enormt; du kan let forvandle den til den hyggeligste have, hvor du kan nyde sommeren. Husets beliggenhed på grunden gør, at du kan finde både sol og skygge i haven hele dagen. Derudover finder du en lille terrasse, med godt med læ, med udgang fra husets entré nr. 2, som bidrager til en dejlig forbindelse mellem inde- og udendørsarealerne.

Central beliggenhed midt i byen
Hvis der skal flytte børn med ind på Søndergade 1, ligger både Hejnsvig børnehave og Hejnsvig skole blot 450 m. fra matriklen. Når der skal handles ind, er der Dagli'Brugsen i byen kun 300 m. fra matriklen og der er flere indkøbsmuligheder i både Grindsted og Billund, alt sammen indenfor 10 minutter i bil. Desuden er der blot en køretur til lufthavnen i Billund på 14 minutter, og med et kvarters kørsel til motorvejen er det let at komme omkring i bil uanset hvor du arbejder. Og er du til skøn natur eller golf, så ligger både det skønne og unikke naturområde Grene Sande og Gyttegård Golfbane indenfor 5 minutter i bil. Byen har også en velfungerende borgerforening, en idrætsforening, en kirke, et plejecenter, et forsamlingshus, og meget meget mere!

Er du blevet nysgerrig på denne fine bolig i Hejnsvig og skal vi hjælpe dig med at BoGodt? Så giv os et kald allerede i dag på tlf. 92 90 72 00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.