logo
image 01
image 02
image 03
NYHED!

Bjælkager 2, Skovlund, 6823 Ansager

Indflytningsklar familievilla med fantastisk planløsning og hele 1.418 m² grund

Her får I en særdeles velholdt villa fra år 2000, hvor den gennemtænkte planløsning skaber optimale rammer for familielivet. Med et lækkert Aubo-køkken fra 2021, separate afdelinger, flere opholdsrum, gulvvarme i hele boligen og en stor grund er det et hjem, hvor I blot kan flytte ind og begynde at nyde tilværelsen fra første dag. Læs meget mere om huset, grunden og beliggenheden nedenfor.

Velkommen indenfor
Allerede når I træder indenfor, mærker I, at der er tale om en bolig, som er passet rigtig godt på. Huset er opført i 2000 og fremstår i dag flot, velholdt og indflytningsklart, mens planløsningen er noget af det, der virkelig får denne bolig til at skille sig ud. Her er plads til både fællesskab og privatliv, og særligt børnefamilien får nogle virkelig gode rammer.

Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store køkken/alrum. Her er god skabs- og arbejdsplads, køkkenø og direkte adgang til et praktisk viktualierrum, mens den åbne indretning giver plads til både madlavning, hverdag og lange middage omkring spisebordet. Køkken/alrummet ligger i naturlig forbindelse med den store opholdsstue, så fællesarealerne hænger rigtig godt sammen.

I 2012 blev den tidligere garage inddraget til bolig, og det har skabt en rigtig attraktiv børne- eller teenageafdeling med egen stue og to gode værelser. Det giver børnene mulighed for at have deres helt egen afdeling af huset, mens forældrene stadig er tæt på. Her er blandt andet italienske klinker og ovenlys, som bidrager med et dejligt lysindfald.

I den modsatte ende af boligen finder I en skøn forældreafdeling med soveværelse, walk-in closet og et stort badeværelse. Dertil kommer endnu et værelse, samt et ekstra badeværelse, hvilket gør indretningen funktionel – uanset om behovet er børneværelser, hjemmekontor eller gæsteafdeling. Hertil får I entré, bryggers og gode opbevaringsmuligheder. Gulvvarme i hele boligen, BWT-blødgøringsanlæg og IHC-installation er yderligere detaljer, som understreger, at der er tænkt på både komfort og funktionalitet.

En dejlig stor grund
Udenfor venter en skøn grund på hele 1.418 m², og her er der virkelig plads til at folde familielivet ud. Den store have giver masser af muligheder for både trampolin, fodboldmål, legeområder og hyggelige kroge, hvor sommeren kan nydes med familie og venner. Grundens størrelse gør samtidig, at man får en dejlig fornemmelse af luft omkring sig. Her er plads til børnene, plads til gæsterne og plads til bare at nyde udelivet, uden at haven behøver føles trang. Det er ganske enkelt en grund, der passer rigtig godt til husets størrelse og til den familie, der drømmer om både gode boligkvadratmeter og masser af plads udenfor.

En dejlig beliggenhed i en by med fællesskab
Villaen er beliggende i Skovlund, hvor du har alle hverdagens bekvemmeligheder tæt på. Du behøver ikke forlade byen, medmindre du skal arbejde udenbys, da både indkøb, daginstitutioner og skole ligger lige i nærheden. Skal du handle, ligger Min Købmand kun 550 m. fra matriklen og når ungerne skal i skole ligger Skovlund friskole kun 500 m. herfra. Er børnene yngre, ligger Skovlund børnehus, som er en lille privat institution med børn i alderen 0-6 år, kun 650 m. fra huset og i byen er der flere kommunale dagplejer. Skovlund har desuden en yderst velfungerende sportsforening med en stærk klub ånd og med aktiviteter for alle aldre. Her er fine sportsfaciliteter og ny Padelbane.

Skovlund tilbyder et godt fællesskab og et stærkt sammenhold, som gør det til et ideelt sted at bosætte sig. Skovlund har desuden en stærk lokal identitet med en aktiv borgerforening og sociale arrangementer, der bidrager til det levende bymiljø. Byen tilbyder også smukke grønne områder.

Med sin strategiske beliggenhed i Ansager postnummer, er Skovlund godt forbundet til større byer og transportmuligheder, hvilket gør det nemt at pendle til arbejde udenbys, samtidig med at du kan nyde roen i den lille by. Det er en perfekt base for dem, der ønsker at kombinere landlig idyl med moderne bekvemmeligheder og en stærk lokal fællesskabsfølelse.

 

Lyder det som noget for dig? Så lad os hjælpe dig med at BoGodt. Giv os et kald på tlf. 92 90 72 00.

Økonomi
Pris
1.998.000 kr.
Udbetaling
100.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
11.050 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
8.883 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.349 kr.
Lucas Rosenhøj Tindbæk
Indehaver & Ejendomsmægler MDE
Nyeste

Når du udfylder formularen, godkender du samtidig at ejendomsmægler må kontakte dig.