Lys og moderne bolig med 3 værelser, 2 toiletter, tag fra 2004, vinduer fra 2016 og en stor garage og udhus på 56 m2. Alt dette er beliggende på en central beliggenhed i Billund tæt på indkøb, by, skole, natur og godt sammenhold på vejen. Læs meget mere nedenfor:
Velkommen indenfor: 120 m2 bolig
Dette skønne hus på Sønderkær 124 er et hjem, der byder på en indflytningsklar og moderne indretning. Bygget i 1977 og med et boligareal på 120 m2, har huset gennemgået løbende opdateringer og du kan blot pakke flyttekasserne ud, uden at skulle i gang med at renovere. Taget blev skiftet i 2004, og de fleste vinduer blev udskiftet omkring 2016, hvilket sikrer et godt indeklima og lavt energiforbrug.
Når du træder ind i huset, bliver du mødt af en lys og indbydende entre, som leder videre ind i husets hjerte: et åbent køkken/alrum. Det moderne Designa køkken, som er integreret med spisebordet og sofastuen, skaber en perfekt ramme for samvær med familien. Store vinduespartier giver masser af naturligt lys, og fra alrummet er der direkte udgang til den dejlige terrasse, hvor du kan nyde solen stort set hele dagen. Stuen er indrettet med et flot massivt parketgulv og har en brændeovn fra 2008, der sikrer hygge på de kolde dage.
Huset har tre gode værelser, hvor det ene er stort med gulvtæppe og to store skydelåger med god skabsplads, det næste værelse har også en god størrelse og gulvtæppe, og det sidste værelse er rummeligt med et stort skab med 2 skydelåger, som sikrer god skabsplads. Badeværelset er med gulvvarme, bruseniche, en smuk matteret glasvæg, to vinduer og to skabe, hvilket gør det både praktisk og lækkert. Derudover er der et ekstra toilet med klinker og vindue til udluftning. Huset er særdeles godt udnyttet og indrettet.
Dejlige og nemme udearealer: 986 m2 grund
Udenfor finder du en stor og solrig træterrasse mod syd, som er det perfekte sted at nyde de lune sommerdage. Terrassen er let at tilgå fra spise- og sofastuen, så udendørslivet kan nydes lige udenfor døren. Den store garage på hele 56 m2 inkl. udhus i forlængelse af, er renoveret i 2024, er udstyret med en el-port og epoxygulv, hvilket gør den både praktisk og funktionel.
Udearealerne er nemme at passe, med en primært græsdækket have, som kræver minimal vedligeholdelse. Der er desuden cykeloverdækning og et praktisk redskabsskur, så opbevaring af haveredskaber og cykler er nemt og overskueligt. Til haven er også et drivhus, der giver mulighed for at dyrke dine egne planter og krydderurter. En særlig detalje er, at der er installeret en sprinkler i haven, som automatisk vander planterne med 6 individuelle sprinklerhoveder så selv vanding behøver du ikke at bekymre dig om.
Attraktivt område
På Sønderkær 124 får du en rigtig god beliggenhed i Billund, med byen på den ene side og naturen og den landlige idyl på den anden. I smørhullet imellem det bedste fra begge verdner er der ro og et rigtig godt naboskab. Skal du handle ind finder du måde Netto, ABC lavpris, Rema1000 og SuperBrugsen indenfor radius af 1,5 km. eller blot 4-5 min. på cykel. Her finder du også spisesteder og butikker. Skal der flytte børn ind på matriklen, er der kun 400 m. til Billundskolen og knap 2 km. til den internationale skole. Tæt på matriklen er der også flere legepladser, blandt andet for enden af vejen. Senest er der indviet en ny stor legeplads kun 200 m. fra huset, hvor ungerne kan få mange gode timer til at gå.
Skal du ud af byen, ligger Vejle kun en halv time væk og Kolding kun 40 min. fra matriklen.
Denne fine villa en unik mulighed for at få et velindrettet hjem tæt på naturen og med alle hverdagens bekvemmeligheder inden for rækkevidde. Giv os et kald på tlf. 92 90 72 00 vi vil elske at fremvise huset og området for dig!
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.