logo
image 01
image 02
image 03
NYHED!
Daltoften 27, 7200 Grindsted
Familievilla med arkitekttegnet udhus og skøn beliggenhed i Østbyen

På Daltoften 27 får du en skøn bolig fra 1976 med 133 m², der er udnyttet utrolig godt, så hverdagen fungerer fra første dag. De store poster er allerede taget med tag fra 2007, vinduer udskiftet i perioden 2012–2014 og et køkken fra 2000, så du kan flytte ind uden bekymringer for store udgifter. Hertil kommer fire gode værelser, et flot originalt badeværelse med det ikoniske 70’er badekar samt et gæstetoilet. Og som prikken over i’et får du en vanvittigt flot sydvendt have – plus et arkitekttegnet udhus fra 2007 på 26 m², carport og et stort værksted, der giver plads til både hobbyer og opbevaring.

Velkommen indenfor:
Inden du overhovedet træder ind i boligen, vil du næsten ikke kunne undgå at lægge mærke til det arkitekttegnede udhus på 26 m², der elegant binder huset sammen med carporten. Her er loft til kip og god plads til både møbler og hyggelige kroge, så rummet kan blive et ekstra fristed året rundt – uanset om du drømmer om ro, hobbyer eller et sted at samles.

Herfra fortsætter du ind i entré og bryggers, hvor du har god plads til overtøj og sko samt praktiske løsninger med skabe, håndvask og bordplads. I samme område finder du gæstetoilettet og boligens første værelse, perfekt som børneværelse, kontor eller gæsterum.

Køkkenet er fra 2000 og fremstår indbydende med god skabs- og bordplads, så både hverdagens måltider og de større middage får fine betingelser. Køkkenet ligger op mod husets opholdsafdeling, hvor spisestue og stue giver dig plads til både et langbord og en hyggelig sofagruppe. Det store vinduesparti sørger for et skønt lysindfald, og fra stuen er der direkte udgang til terrassen, som vender stik mod syd – her er der lagt op til masser af soltimer.

Fra køkken og stue ledes du videre til fordelingsgangen, hvor de tre øvrige værelser ligger samlet sammen med badeværelset. Værelserne vender ud mod haven, og her er god plads til både seng, skrivebord og opbevaring. Badeværelset er originalt og charmerende med gulvvarme, bruseniche og det klassiske 70’er badekar – et sikkert hit hos børnefamilien. Ønsker du på sigt et mere moderne udtryk, er rammerne samtidig oplagte, hvis du vil skabe dit eget drømmebadeværelse.

Udenfor:
Haven er sydvendt, privat og virkelig flot anlagt, så du får en skøn ramme om udelivet fra forår til sensommer. Grunden er på 750 m² og byder på terrasseområder, drivhus og fine bede, hvor det grønne og blomstrende liv virkelig kommer til sin ret– uden at haven nødvendigvis kræver alle weekender. Her er plads til både rolig morgenkaffe, leg på græsset og lange sommeraftener under åben himmel.

Udhus, værksted og carport:
Det arkitekttegnede udhus på 26 m² er en kvalitet, man sjældent ser, og det giver boligen et ekstra rum, der kan bruges på mange måder. Derudover får du carport og et stort værksted/hobbyrum med masser af bord- og skabsplads til værktøj, cykler og alt det praktiske – og der er også loftrum til ekstra opbevaring, så det er nemt at holde orden.

Området:
Østbyen i Grindsted er kendt for sin rolige stemning og grønne omgivelser, og her bor I tæt på Dalmose Sø, stisystemer og naturskønne områder, der gør det nemt at komme ud i det fri. Samtidig er der kort gåafstand til både ny multibane, legepladser og udendørs fitnessområde, så hele familien har gode rammer for leg, bevægelse og fællesskab tæt på hjemmet.

Børnene kan færdes trygt via tunnelen under Ribersvej, som fører direkte til både skole, børnehave og fritidsaktiviteter. I området er der flere dagplejere at vælge imellem, og den lokale beboerforening sørger for liv og hyggelige arrangementer som Sankt Hans og julebanko.

Indkøb kan klares i Netto, Rema 1000, Lidl og Kvickly på ca. 8–10 minutter på cykel, og bymidten med butikker, caféer og spisesteder ligger lige så tæt på. Pendler I, tager det blot ca. 12 minutter til Billund og omkring 40 minutter til Vejle.

Book en fremvisning i dag:
Daltoften 27 skal opleves, både for den veludnyttede planløsning, de store opdateringer, det arkitekttegnede udhus og den sydvendte have, der sætter prikken over i’et. Ring til os på 92 90 72 00 og book en fremvisning, så viser vi dig gerne rundt – og fortæller meget mere om både huset og området.

Økonomi
Pris
1.398.000 kr.
Udbetaling
70.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
7.661 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
6.224 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.385 kr.
Lucas Rosenhøj Tindbæk
Indehaver & Ejendomsmægler MDE
Nyeste

Når du udfylder formularen, godkender du samtidig at ejendomsmægler må kontakte dig.