






Sønderkær 530, 7190 Billund
Indflytningsklar villa med skønne udeområder og tag fra 2021
146 m² velindrettet bolig med stort køkken/alrum, tre gode værelser og mulighed for et fjerde – hertil gode udbygninger og fantastiske rammer for udelivet med flere solrige terrasser. Læs meget mere om huset, grunden og området nedenfor.
Velkommen indenfor
Her får I en indflytningsklar og særdeles velindrettet bolig fra 1979 på 146 m², hvor der er tænkt på både de praktiske løsninger og de gode rammer for familielivet. I bydes velkommen i et stort og funktionelt bryggers med klinkegulv og gulvvarme, hvor både vaskemaskine og tørretumbler er placeret i en behagelig arbejdshøjde. Herfra er der direkte adgang til boligens første værelse. I dag rummer huset tre gode værelser, men planløsningen giver mulighed for at etablere et fjerde, hvis familien har behov for et ekstra værelse. I husets modsatte ende finder I yderligere to værelser samt badeværelset, der ligeledes har gulvvarme.
Husets naturlige hjerte er det store køkken/alrum. Køkkenet er fra 2002, og i forbindelse med en tilbygning er der skabt et dejligt opholdsrum med et stort glasparti, som lukker masser af dagslys indenfor og giver en skøn forbindelse til haven, hvor der er udgang via terrassedør. Her er god plads til både spisebord og familieliv, og ønsker I endnu mere åbenhed, er der mulighed for at åbne op mod den store opholdsstue på den anden side af køkkenet. Stuen byder på rigtig god plads og har direkte udgang til terrassen. Boligen fremstår indflytningsklar, og med tag samt udhæng fra 2021 er flere af de store poster allerede taget hånd om.
En dejlig grund med masser af udbygninger
Udelivet får virkelig gode betingelser her. Rundt om huset finder I flere skønne terrasseområder, så der er rig mulighed for at finde både sol, læ og den helt rigtige plads til sommerens måltider og hyggelige stunder. Haven og terrasserne bliver en naturlig forlængelse af boligen og giver masser af muligheder for både børn og voksne.
Dertil kommer et imponerende udvalg af udbygninger, som giver plads til både biler, hobbyer, opbevaring og udeliv. Her får I en carport på 31 m², en garage på 28 m², et udhus på 10 m² samt en shelter på 9 m², der sætter prikken over i'et på de dejlige udeområder. Alt i alt en indflytningsklar ejendom, hvor I får en veldisponeret bolig, masser af anvendelige ekstra kvadratmeter og udearealer, der virkelig indbyder til at blive brugt.
Attraktivt område i Billund
På Sønderkær 530 får du en rigtig god beliggenhed i Billund, med byen på den ene side og naturen og den landlige idyl på den anden. I smørhullet imellem det bedste fra begge verdner er der ro og et rigtig godt naboskab. Skal du handle ind finder du måde Netto, ABC lavpris, Rema1000 og SuperBrugsen indenfor radius af 1,5 km. eller blot 4-5 min. på cykel. Her finder du også spisesteder og butikker. Skal der flytte børn ind på matriklen, er der kun 1 km. til Billundskolen og godt 2 km. til den internationale skole. Tæt på matriklen er der også flere legepladser. Senest er der indviet en ny stor legeplads kun få hundrede m. fra huset, hvor ungerne kan få mange gode timer til at gå. Skal du ud af byen, ligger Vejle kun en halv time væk og Kolding kun 40 min. fra matriklen.
Lyder det som noget for dig? Så lad os hjælpe dig med at BoGodt! Giv et kald på tlf. 92 90 72 00.




