Jyllandsgade 12, 7200 Grindsted

Charmerende, velindrettet murermestervilla med et samlet areal på hele 210 m2 og 3 toiletter fordelt på hver etage!

Søger I en bolig hvor der er plads til at vokse eller hvor en børne- og forældreafdeling er drømmen, så ta' et kig på Jyllandsgade 12! Her får I ikke kun en ideel planløsning, mange gode kvadratmeter, I får også en charmerende murermestervilla beliggende et stenkast fra Grindsted by, grønne områder, indkøb og skole samt institutioner. Og som en ekstra bonus, så kan I varme denne store murermestervilla op med fjernvarme for under kr. 10.000,- i året!
Udover den dejlige beliggenhed og charmen ved en murermestervilla, får I også en renoveret bolig, så huset præsenterer sig flot og moderne, og bagved er tingene også i orden, bl.a. har den originale del af huset fået lavet nyt el og fået skiftet radiatorer i stueplan og 1. sal samt varmeveksler, alt sammen i 2021.

Stueetagen - 111 m2
du bydes velkommen i en stor entre, med god plads til både hele familiens overtøj og sko. Derfra kan du gå til 1. salen, kælderen eller fortsætte ind i husets hyggelige køkken. Køkkenet er løbende renoveret og fremstår lyst med et vindue ud mod haven og i et stilrent design fra kvalitetsmærket Aubo med hvide skabslåger og en træbordplade. Køkkenet ligger lige op ad spisestuen, så drømmer du om et åbent køkken/alrum, så har huset hér den perfekte planløsning. Og spisestuen er blot én ud af tre stuer på Jyllandsgade. Der er i dag en sofastue, spisestue og endnu en stue i husets tilbygning som i dag bruges som legerum til families yngste beboer. I de to stuer i huset originale del, er vinduerne skiftet i 2010 og i samme årstal er terrassedøren i tilbygningen skiftet. I de tre stuer ligger det fineste parketgulv, som blev slebet i 2017 og gulvet er gennemgående i både stuerne og værelserne i tilbygningen, som skaber en fin sammenhæng i huset. I forlængelse af legestuen, som har direkte udgang til terrassen, er her en børneafdeling bestående af to værelser og et badeværelse. De to værelser er begge lyse, rummelige og med vindue ud mod haven. Over værelserne er i dag et uudnyttet loftrum, hvor I med fordel kunne lave nogle hyggelige ekstra kvadratmeter til børnene. Badeværelset er med gulvvarme og renoveret med bl.a. nyt toilet og armatur fra 2021 og fremstår lyst og indbydende med mørkt klinkegulv og hvide møbler samt brusehjørne hvor glasdørene kan lukkes indad for at spare på pladsen når bruseren ikke er i brug.

1-salen - 40 m2
Allerede inden du kommer op på husets 1. sal, bliver du mødt af de nuværende ejers ombyggelige renovering af huset med respekt for husets byggeår. Hér er den fine trætrappe blevet udstyret med en smuk naturgren som gelænder, som leder dig sikkert op til endnu to værelser og et flot badeværelse. Hele 1. salen er gennemrenoveret i 2021 og fremstår nu lys og moderne med hvide vægge og flotte plankegulve. Det store soveværelse ligger for enden af fordelingsgangen og her er plads til både en stor seng og skabe - og så vil du stadigvæk have en masse gulvplads. Det andet værelse, som ligger ved siden af soveværelset, har en fin størrelse med et veluxvindue som gør rummet lyst og venligt. 1. salens badeværelse har fået den helt store tur i 2021: Her er gulvvarme, karbad og spots i loftet. Der er anvendt stilsikre materialer, med sorte fliser på gulvet og væggene ved karbadet samt hvide vægge og møbler. Der er desuden et vindue til udluftning.

Kælderen - 59 m2
Fra husets entre kan du gå direkte ned i husets kælder, som, ligesom resten af huset, er lys og indbydende og med en god loftshøjde. Kælderen er tør og ejeren har aldrig oplevet vand eller fugt. I dag bruges kælderens kvadratmeter flittigt til både minibiograf, vaskerum og opbevaring. Udover to gode store rum, vaskestation/bryggers, viktualierrum og toilet, er der også direkte udgang til haven.

651 m2 grund og 23 m2 garage
Huset er beliggende på en 651 m2 grund og her kan I få det ligesom I gerne vil. Nuværende ejer har nemlig i 2022 fået anlagt haven så grunden nu er regulær, med nyt græs overalt. Så er det bare at være kreativ til sommer og lave den lige som I gerne vil. På grunden er der to terrasser på hver sin side af huset, hvor der er god plads til havemøbler og som ligger op til at masse gode sommerdage. Også forhaven er anlagt i 2021, med grå granitskærver med dug under samt en sort træinddækning af skraldespandene, som giver huset et flot udtryk allerede når man ankommer. I forhaven er der ligeledes lavet plads til at endnu en bil kan holde her, men I kan også vælge og køre ind i garagen på 23 m2 eller holde foran denne.

Central beliggenhed
På Jyllandsgade 12 får I en af de mest centrale beliggenheder i Grindsted. Flere indkøbsmuligheder finder du kun få hundrede meter væk, herunder bl.a. Netto, Lidl, Kvickly og Rema1000. Shopping i Grindsted by er få meter derfra, hvor der ligger butikker, spisesteder mv. Har du børn, ligger Vestre skole kun 850 m. fra matriklen og institutioner finder I indenfor gåafstand, bl.a. børnenes univers kun et kvarters gågang væk. Vil I gå en lang tur i grønne omgivelser, ligger Tronsøen et stenkast derfra og under 2 km. fra huset finder I Engsøen, som ligger op til smukke gåture. Arbejder du i nabobyen Billund, ligger den kun 13 km. fra matriklen.

Skal vi også hjælpe dig med at BoGodt? Så ring allerede i dag på tlf. 92907200.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.